Sofie Børsting

Gallery media #0
1 / 10
Gallery media #1
2 / 10
Gallery media #2
3 / 10
Gallery media #3
4 / 10
Gallery media #4
5 / 10
Gallery media #5
6 / 10
7 / 10
Gallery media #7
8 / 10
Gallery media #8
9 / 10
Gallery media #9
10 / 10
Indre Landskaber - Malerisk sjælfuld fordybelse
Raadvad 50, 2800 Kongens Lyngby
Meditativ og malerisk workshop i Raadvad. Vi glæder os til at holde denne fælles workshop, hvor vi inviterer dig til at gå på opdagelse i de indre sjælfulde landskaber. Undervisere Sofie Børsting og Didde Flor Rotne Med inspiration i bl.a. de fire elementer, naturens linjer og strukturer, digte og meditative øvelser vil du blive guidet ind i en malerisk fordybelsesproces. Gennem Sofies unikke metoder til at skabe lag og dybde i sine billeder åbner hun en port til at træde ind i et mytisk, tidløst landskab, der spejler evigheden og sjælens mangfoldige veje. Didde's digte inviterer dig ind i et sjæleligt rum, hvor du inspireres til at vende dig ind mod dine indre landskaber. I en vekselvirkning mellem små meditative øvelser og oplæsning af digtene, vil du mærke forbindelse til en kilde af ro, inspiration og nærvær. På workshoppen får du:
  • En meditativ, guidet proces, der bringer dig i forbindelse med dit eget unikke udtryk og dine indre landskaber
  • Du bliver ført igennem en malerisk proces med brug af mange forskellige materialer der giver dybde i billederne.
  • Inspirerende digte og smukke meditationsøvelser
  • Fordybelsestid med fokus på kreative og intuitive processer, tid i naturen og et trygt fællesskab
  • Åbninger til nye kunstneriske veje og udtryksformer.
I denne workshop arbejder vi med vandet og havets transparens, sitrende lys og himlens toner af bløde farve forløb samt jordens mere stoflige linjer og spor i lag på lag processer. Vi dyrker vi det lette, drømmende og sanselige udtryk og benytter os af tryk på glasflader og maleri, hvor mange forskellige farver og materialer blandes.  I disse intuitive indre landskaber arbejder vi med det mere æteriske og ukendte. Lige udenfor døren har vi også fredet natur hvor vi kan finde inspiration til farver og strukturer. Som altid arbejder vi med det meditative og frigørende og ser hvad der dukker op i streger og former. Vi bliver både inspireret af naturen omkring os og smukke fotos af naturen fra den større geologi. Der er fokus på det lyttende og intuitive i processerne, hvor vi søger efter at komme tættere på hvad man drømmer om at udtrykke.  Måske sker der noget helt uventet af farver, former og indhold denne weekend.... Bemærk: Begrænsede 8 pladser på denne workshop. Didde Flor Rotne Meditationslærer, Forfatter & Purpose Guide™ Didde har en baggrund som folkeskolelærer og skuespiller, inden hun grundlagde virksomheden Stilhedsrevolutionen i 2011. Hun er uddannet meditationslærer på Berget i Rättvik, og hos Zenlærer Thich Nhat Hanh. Hun holder kurser og foredrag om mindfulness i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner og har Soul Coaching Forløb for kvinder. Hun er forfatter til en række bøger om mindfulness og meditation og skriver på en digtsamling "Sjæledigte". Læs mere på www.diddeflorrotne.com Sofie Børsting Billedkunstner med atelier i Raadvad. Sofie har en uddannelse fra Royal Danish Acedemy / design. De seneste mange år har hun arbejdet med billedkunsten som fokus med base i Raadvad. Hun holder løbende dybdegående workshops både i Raadvad og på Glyptoteket. Gennem årene har hun arbejdet med mange kunstneriske udtryksformer som illustration, tekstil design med egne interiør kollektioner, kunsttryk og design m.m. www.sofieboersting.com
Hvad er inkluderet?
Alle materialer som Golden akryl, aske, gouache, grafit, tørpasteller og de lækreste oliepasteller fra Sennelier.  Der vil være mange forskellige interessante papirer, både akvarel papirer og tegnepapirer der frit kan benyttes. Kaffe, the og lidt sødt. Medbring selv en madpakke, blok, pen og evt. yndlings pensler hvis du har.
Praktisk information
Ellehuset, Raadvad 50, 2800 Kgs Lyngby. Der er mange parkerings muligheder både lige foran og inde på Raadvad fabrik lige ved. Det er muligt at blive hentet på Lyngby station og kørt til og fra, skriv en mail hvis du ønsker transport. Hvis man ikke har bil kan man også cykle fra Klampenborg eller tage bus 183, 182 fra Lyngby st.( dog ikke altid så mange afgange i weekenden.)
Sikker booking med Understory
Næste ledige events
Aug 30 10:00 AM - Aug 31 4:00 PM
Indre Landskaber - Malerisk sjælfuld fordybelseRaadvad 50, Kongens Lyngby
Flere datoerBook
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Sofie Børsting
Jeg arbejder primært med maleri og mixed-media collager i dynamikken mellem det abstrakte og det figurative. Livsfaser, indre tilstande bearbejdes og undersøges frit og ekspressivt i den maleriske proces. Føden til at give de indre processer udtryk finder jeg ofte i det ydre landskab. Det kan være den helt nære natur som mønstrer og lys i en vandpyt eller geologiske lag i en sten fundet på de daglige gåture til billeder fra det store uendelige univers, der konstant nærer det billedskabende arbejde. Linjer og indtryk fra naturen som bjergrygge, floder, spejlinger og strukturer indfinder sig ofte i billede processen og har dannet et slags eget sprog med symbolske betydninger. Gennem materiale eksperimenter i lag på lag, hvor der påføres, fjernes, skrabes og rives fra hinanden og sammensættes, holdes maleriet og mixed media arbejdet åbent og frit. Jeg arbejder med en blanding af intuitiv, ekspressiv, meditativ og aktiv lytning i maleriet. Processen er ofte meget overraskende, farver, linjer og former dukker op og guider vejen. Taktile kvaliteter optager mig jeg og udforsker konstant nye kombinationer af materialer som aske, jordpigmenter, bløde pasteller, blæk, blyanter og æg tempera. Jeg forsøger at komme ind under det sete og ind til det usete og meget optaget af hvordan dybere spirituelle processer og nærvær kan videreføres til det fysiske materiale.
Sofie Børsting
mail@sofieboersting.com+45 61 79 72 04
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Sofie Børsting
2.300 kr./ Indre landskaber
Vis datoer

Sofie Børsting

2.300 kr./ Indre landskaber